Bornholm består af 4 herreder, det er Nørre Herred, Sønder Herred, Vester Herred og Øster Herred.
23 kirkesogne samt Christiansø
 sogne
1 kommune, knap 39.700 indbyggere, 
587,55 km², fra nord til syd ca. 40 km. fra øst til vest ca. 30 km og fra Bornholm til Christiansø er der mellem 17 og 24 km.

 


 


Nørre Herred

nørreherred

Købstæder: Allinge - Sandvig, Hasle.

Sogne: Hasle Købstads Landdistrikt, Klemensker, Rutsker, Olsker, Rø.

Bornholms Nørre Herred omfatter kyststrækningen fra Baggeås munding i vest rundt om Hammeren til Salene bugt på nordøst kysten. I det indre af øen når det frem til Årsballe.

Herredets areal udgør 15137 ha.

Nørre herred udgør sammen med Vester herred Bornholms Vestre provsti med i alt 10 pastorater.

Herredet hed i middelalderen Hasle herred (1335 Hasleheret, 1530 Noreheritt, 1572 Nørre Herrit).

 

 

Allinge- Sandvig: Købstæderne Allinge - Sandvig ligger i Nørre herred under 55° 16' 33" n.br. og 14° 48' 19" ø.l. Grw. beregnet for Allinge kirkes vestre ende. Historie: Allinge (1392 Aland, 1569 Alende; antagelig en af ledning af træ navnet Al , >> El << ). Sandvig ( 1416 Sandewik, 1434 Sandwig ) et navn, der uden tvivl hentyder til den sandede vig, hvorved byen ligger ; af amtmand Urne 1756 omtaltes et sagn, ifølge hvilket byen oprindelig skal have ligget tæt ved Salomons kapel indtil den blev flyttet efter en brand. Har været fiskerleje helt op til vor tid , navnlig i middelalderen spillede den en stor rolle i de preuss. hansestæders efterårs sildefangst under Bornholm. Som de andre Bornholmske byer led Allinge - Sandvig meget af pesten 1618 og 1654, da der døde henholdsvis 126 og 102 mennesker. Det har altid været små byer, i 1769 var der i Allinge 303 og i Sandvig 218 indbygger, i 1800 tallet tog de langsom til indtil granitværkets anlæg i 1891 indlede en stærk opgangs periode.
Årstal - Folketal : 1787 - 551, 1845 - 850, 1893 - 1835, 1940 - 2180, 1955 - 2130, 1965 - 2084, 2019 - 1533,

Olsker: Omgives af Østersøen, Rø sogn , Rutsker højlyng, Klemensker og Rutsker sogn samt Allinge - Sandvig købstæder. Mod nordøst har sognet en stærk indskåret, men ikke synderlig høj klippekyst, der ved Tejn danner en bugt, som har muliggjort anlægget af en havn, Bornholms vigtigste fiskeri havn. I sognet fandtes i 1691 1 proprietærgård, 35 selvejergårde og 6 vornedegårde og i 1893 fandtes der 54 gårde, 181 huse, på 4431 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 506, 1845 - 822, 1893 - 1146, 1940 - 1668, 1955 - 1740, 1965 - 1752, 2019 - 1244,

Rutsker: Omgives af Allinge - Sandvig købstæders markjorder, Olsker og Klemensker sogn og Hasle Købstad samt mod vest af Østersøen langs en 6½ km. kystlinie fra Hasle til 500 m. nord for havnen i Vang. En enklave, Rutsker højlyng med Rutsker plantage, sognets andel i den oprindelige fælles højlyng, ligger isoleret mod øst omgivet af Olsker, Rø og Klemensker sogn. Kystens sydlige del fra Hasle til traktør stedet Ginesminde er hævet klintekyst, der i blødt rundede grøn klædte bakker rejser sig fra en stærkt stenet forstrand med de små bådehavne Helligpeder og Teglkaas. I sognet fandtes der 1691 18 selvejergårde og 8 vornedegårde og i 1893 fandtes der 55 gårde, 210 huse, på 4639 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 576, 1845 - 1029, 1893 - 1325, 1940 - 1412, 1955 - 1273, 1965 - 1188, 2019 - 587,

Hasle: Ligger i Nørre herred under 55° 11' 05" n.br. og 14° 04' 36" ø.l. for Grw. beregnet for kirkens vestlige ende. Historie: ( 1149 Haslæheret, 1555 Hasle, Hassel; antagelig gl.da. Hasli, >> Hassel lund << ) er uden tvivl en gammel by da Nørre herred allerede i 1335 kaldtes Haslæheret, men hvornår den blev købstad vides ikke, den nævnes som sådan i 1555, hvor i mod der i 1499 kun nævnes Åkirkeby, Rønne og Neksø som købstæder. Antagelige er den opstået af et fiskerleje, først i 1400 tallet når den en størrelse så der kan bygges en kirke der. Den har altid været lille by som led under Rønnes nærhed; under Chr. IV var der i 1624 endog tale om at fratage købstadsrettigheden p.gr. af dens lidenhed. Som de andre Bornholmske byer led Hasle under pesten 1618 og 1654, da der døde henholdsvis 138 og 131 indbygger, 1658 havde byen ca. 60 borger. Driftige skippere og købmænd forstod at trække oplandet til sig, og byen var kendt for sine gode kartofler og gulerødder ( den har endnu en Gulerodsgade). Efter en tid som >> unænsom, fattig, ussel flække << tog Hasle med den 1889 anlagte klinke fabrik et opsving. I 1893 havde byen 20 gader med hen ved 200 bygninger.
Hasle Landdistrikt: Omgives af Haslekøbstads markjorder, Klemensker sogn og Vester herred ( Nyker sogn ), det udgør en 2½ km. sandede kyststrækning fra Hasle Købstads sydgrænse til mundingen af Baggeå og strækker sig ca. 1 km. ind i landet. området der tidligere kaldtes Klemensker strandmark, er i ca. 1860 udskilt fra Klemensker sogn.

Årstal - Folketal : 1787 - 441, 1845 - 724, 1893 - 1271, 1940 - 1490, 1955 - 1566, 1965 - 1536, 2019 - 1719,

Klemensker: Klemensker er det eneste Bornholmske sogn der ikke grænser til havet, idet den kyststrækning mellem Bagge å og Hasle, der oprindeligt hørte til Klemensker, fra ca. 1860 er udskilt og nu udgør Hasle købstads landdistrikt. Sognet omgives i øvrigt af Hasle Købstad, Rutsker og Olsker sogn, Rutsker Plantage, Rø sogn, Øster herred ( Østerlarsker sogn ) og Vester herred ( Nyker plantage, Vestermarie og Nyker sogn). I sognet fandtes i 1691 2 proprietærgårde, 69 selvejergårde og 15 vornedegårde og i 1893 fandtes der 159 gårde, 255 huse, på 11245 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 1246, 1845 - 1785, 1893 - 2175, 1940 - 2725, 1955 - 2668, 1965 - 2551, 2019 - 1550,

Rø: Omgives af Øster herred ( Østerlarsker sogn langs Bobbe Å), Klemensker sogn, Rutsker Højlyng, Olsker sogn og mod nordøst af Østersøen. Kyststrækningen, der er på godt 6½ km. er en af de mest maleriske og afvekslende på øen. Sognet er meget skovrigt med den store Rø plantage samt talrige private skove. I sognet fandtes i 1691 27 selvejergårde og 9 vornedegårde og i 1893 fandtes der 36 gårde, 112 huse på 4379 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 485, 1845 - 591, 1893 - 725, 1940 - 906, 1955 - 768, 1965 - 761, 2019 - 427,


 


Vester herred

vesterherred

Købstad: Rønne.

Sogne: Knudsker, Nyker, Vestermarie, Nylarsker.

Bornholms vester herred omfatter kysten fra Baggeås munding i vest til Lilleå på sydkysten. I det indre af øen hører hele Almindingen til herredet.

Herredets areal udgør 14.674 ha.

Nørre herred udgør sammen med Vester herred Bornholms Vestre provsti med i alt 10 pastorater.

Nyker: Har mod vest ca. 1 km. lav klitkyst mellem mundingerne af Blykobbeå og Baggeå og omgives i øvrigt af Nørre herred ( Hasle købstads landdistrikt og Klemensker sogn) Vestermarie og Knudsker sogn.. I sognet fandtes i 1691 3 proprietærgårde, 28 selvejergårde og 15 vornedegårde og i 1893 fandtes der 52 gårde, 136 huse, på 3811 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 622, 1845 - 909, 1893 - 1017, 1940 - 1293, 1955 - 1372, 1965 - 1549, 2019 - 1607,

Knudsker: Har mod vest 3½ km. lav klitkyst fra syd siden af Hvideodde til Blykobbe åens munding og omgives i øvrigt af Nyker, Vestermarie og Nylarsker sogn samt Rønne købstad. I sognet fandtes i 1691 1 proprietærgård, 30 selvejergårde og 8vornedegårde, og i 1893 fandtes der 40 gårde, 93 huse, på 3492 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 341, 1845 - 526, 1893 - 659, 1940 - 1309, 1955 - 1918, 1965 - 2147, 2019 - 2759, 

Rønne: Købstaden Rønne er Bornholms største og betydeligste by. Rønne ligger i Vester herred, ved øens vestligste pynt, under 55° 05' 56" n.br. 14° 42' ø.l. f. Grw. ( 2° 7' 20" ø.l. fra København ) beregnet fra kirken. Rønne ligger 150 km. øsø fra København. Fra Rønne til Hasle ad landevej er der 11 km. til Allinge 23 km., til Svaneke 30 km., til Neksø 30 Km., til Aakirkeby 16 km. Historier: Rønne ( 1327 Rodne, 1380 Rothna, 1433 Røthna; navnet er snarest en afledning af adj. Rådden, oldnordisk Rotinn, beslægtet med ordet råd, for rådnelse, Mul. Sigtende til den gamle byes beliggenhed på lavt, sumpet terræn) Må vistnok være opstået som købstad sidst i 1200 tallet hvilket også passer med, at dens gamle kirke i sine ældste dele kan føres tilbage til den periode. Året 1563 gav Frederik den II byen et Købstadsvåben forestillende 3 hvide Torsk i blåt felt med en biskop i ornat oven over. Rønne er da også særpræget ved sin store udstrækning, fra syd til nord godt 3 km. og en bredde på næsten 2 km. en følge af den spredte bebyggelse af overvejende en etages huse, der optager omtrent 200 gader med en samlet længde på ca. 55 km.
Årstal - Folketal : 1787 - 2127, 1845 - 4244, 1893 - 8280, 1940 - 11012, 1955 - 13160, 1965 - 13216, 2019 - 11557,

Vestermarie: Vestermarie sogn er Bornholms største sogn og af en meget uregelmæssig form. Kyststrækningen mod syd fra Lilleås munding til godt 1 km. vest for Sose Odde, er en bevokset klintekyst med forstrand. Sognet omgives af Nylarsker, Knudsker og Nyker sogn, Nørre herred ( Klemensker sogn ), Nyker plantage, Øster herred ( Østerlarsker og Østermarie sogn ) og sønder herred ( Aakirkeby plantage, Aaker sogn ) Historie: Vestermarie ( 1335 ecclesie occidentalis beate Marie, 1429 Wester Marie kirkesogn, 1508 Wostre mark kirkesogn, 1547 Wester Markersoggen). I 1691 fandtes der 68 selvejergårde og 18 vornedegårde i sognet, og i 1893 fandtes der 86 gårde, 225 huse, på 10429 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 1133, 1845 - 1499, 1893 - 2100, 1940 - 2190, 1955 - 2016, 1965 - 1910, 2019 - 1324,

Nylarsker: Nylarsker har mod syd 7 km. strand fra mundingen af Vellenså til et punkt ca. 1 km. vest for Sose odde og omgives i øvrigt af Rønne købstads markjorder, Knudsker og Vestermarie sogn. I sognet findes Nylars kirke ( 1334 ecclesie santi Nicholai, 1676 Nylars kirke, sognet: 1433 Niclaus kirkere sogn, 1528. Nelawse sogenn). I 1691 fandtes der 35 selvejergårde og 8 vornedegårde foruden 11 huse med jord i kongens Arnager. I 1893 var der 914 indbyggere, 48 gårde, 132 huse på 3987 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787- 605, 1845 - 740, 1893 - 914, 1940 - 1101, 1955 - 1076, 1965 - 1043, 2019 - 827,

 


 


 Sønder herred

 søndreherrede

Købstæder: Aakirkeby, Neksø.

Sogne: Bodilsker, Povlsker, Pedersker, Aaker, Aakirkeby.

Bornholms sønder herred omfatter de fire sydøstlige sogne inden for kyststrækningen fra Frederiks stenbrud på østkysten ved Neksø til Lilleås munding på syd kysten. Til herredet høre Aaker og Bodilsker plantager, og det når frem til Ekkodalen ved kanten af Almindingen.

Herredets areal udgør 16096 ha.

Sønder herred udgør sammen med Øster herred samt Christiansø, Bornholms østre provsti med i alt 9 pastorater.

Åkirkeby: Købstaden Åkirkeby ligger i Sønder herred under 55° 4' 14" n. br. og 14° 55' 16" ø.l. for Grw. beregnet for kirkens vestre ende. Bornholms sydligste del har ingen kystbyer. Her er byfunktionerne samlet i Åkirkeby, der ligger i det frodige sydbornholmske landskab midtvejs mellem Rønne og Neksø og mellem Almindingen og badestedet Boderne. Historie: Åkirkeby ( 1420 Aakierkiæby ) er rimeligvis den af Saxo under 1149 nævnte landsby. Blev købstad i 1346 hvorved byen var øens eneste landsby der blev forfremmet til købstad. Den var øens vigtigste by i middelalderen, da den var sæde for Bornholms kirkelige styrelse, ligesom også øens landsting holdtes her lige til 1776, da det flyttedes til Rønne ( ophævet 1813 ). Åkirkeby har dog selv haft en havn ved sydkysten ved Raghammer, lidt øst for Grødby å's udløb, men den var helt tilsandet i begyndelsen af 1800 tallet. I Åkirkeby og Åker sogn døde i 1618 928 mennesker og i 1654 557 mennesker af pesten. Mere end den halve by brændte den 24/08-1684. En del af byen og hospitalet samt skolen brændte den 10/05-1760. I 1658 havde byen ialt 60 borgere, 1769 var der 361 indb. Åkirkeby ( Bornholmsk Åkjærkjeby ) betyder slet og ret >> byen ved Åkirke <<, og denne har igen sit navn efter de to åløb i byens opland, Læså og Grødbyå. I 1510 blev byen brandskattet af Lübeckerne, og 1684 lagde en ny brand mere end halvdelen af byen i aske. Åkirkebys betydning som hovedstad gik tabt, dens havn ved Raghammer sandede til, og i 1787 levede mere end 10 procent af byens folk af tiggeri, blandt disse mange gamle. Endnu i 1808 hed der i en indberetning til øens amtmand, at >> ikke ti borgere i den hele by ere gieldfrie <<, men med 1800 tallet begyndte dog en ny opgangstid for byen.
Årstal - Folketal : 1787 - 432, 1845 - 545, 1893 - 967, 1940 - 1567, 1955 - 1540, 1965 - 1502, se Åker,

Åker: Omgives af Vester herred ( Vestermarie sogn ) , Åkirkeby købstad, Øster herred ( Østermarie sogn ), Pedersker Højlyng, Bodilsker og Pedersker sogn samt Østersøen langs en 6 km kyststrækning fra Lilleå's munding til Raghammer Odde. Sognet der ligger rundt om Åkirkeby, strækker sig mod nord ind i højlyngen, hvor et større område nu udgør Åker plantage. Her ligger det højeste punkt Knægten 121m. I sognet fandtes der i 1691 3 proprietærgårde, 67 selvejergårde, 25 vornedegårde og 8 udbyggerhuse og i 1893 fandtes der 88 gårde, 400 huse på 12848 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 1325, 1845 - 1865, 1893 - 2347, 1940 - 2522, 1955 - 2329, 1965 - 2195, 2019 - 3202, 

Pedersker: Omgives af Åker, Bodilsker og Povlsker sogn og har mod syd en 6½ km. lang sandet kyst fra Raghammer Odde mod sydøst. Sognets andel i Højlyngen, med Pedersker plantage, ligger som en isoleret enklave 3 km. mod nord omgivet af Åker sogn, Øster herred ( Østermarie sogn ), Povlsker plantage og Bodilsker sogn. Inden for stranden ligger et ca. 1 km. bredt lyng og plantagedækket flyvesandområde, sømarken. I sognet fandtes der i 1691 1 Proprietærgård, 30 selvejergårde og 12 vornedegårde og i 1893 fandtes der 71 gårde, 144 huse på 4678 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 758, 1845 - 931, 1893 - 1124, 1940 - 1198, 1955 - 1113, 1965 - 1057, 2019 - 570,

Bodilsker: Omgives af Povlsker, Pedersker, Højlyng, Øster herred ( Ibsker sogn ) og Neksø købstad samt Østersøen med den åbne lavvandede Balka bugt 2,2 km. med kyst på begge sider af det lille Melå. Syd for åens udløb danner kysten en bred sandet forstrand med bagved liggende klitterræn. I sognet fandtes der i 1691 39 selvejergårde, 15 vornedegårde og i 1893 fandtes der 52 gårde, 165 huse på 6813 tdr. land
Årstal - Folketal : 1787 - 683, 1845 - 919, 1893 - 1300, 1940 - 1413, 1955 - 1452, 1965 - 1454, 2019 - 850,

Povlsker: I øens sydøstlige hjørne omgives mod vest af Pedersker og mod nord af Bodilsker sogn. Højlyngen hvoraf største delen optages af Povlsker plantage, ligger 6 km. nordligere omgivet af Bodilsker sogn , Pedersker højlyng og Øster herred ( Østermarie og Ibsker sogn ). Mod syd og øst begrænses sognet af en fladvandet sandkyst af meget finkornet hvidt sand, som inden for en bred forstrand danner et klitlandskab, der kulminerer i de op til 15m høje hvide klitter ved Dueodde. Sognet har på grund af de store sandarealer været særlig udsat for sandflugten. 1618 blev 4 gårde til dels ødelagt, 1630 1 gård og 1711 og 1717 4 gårde. De måtte dels flyttes, dels have store skattelettelser. I sognet fandtes der i 1691 39 selvejergårde og 14 vornedegårde og i 1893 fandtes der 82 gårde, 126 huse på 6813 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 674, 1845 - 990, 1893 - 1100, 1940 - 1226, 1955 - 1260, 1965 - 1241, 2019 - 1047,

Neksø Købstad: Hører til Sønder herred, under 54° 3' 38" n. br. og 15° 8' 4" ø.l. for Grw. beregnet for kirkens vestre ende. Historie: Neksø ( 1346 Nexe, 1429 Nexø ; navnet er muligvis sammensat af gl.da. Sæ, >>Sø << ) nævnes allerede som købstad 1451 og fik ligesom Rønne sine privilegier bekræftet i 1555. Ved Lybækkernes angreb på øen i 1510 blev byen afbrændt, og den led også meget ved Svenskernes overfald 09/06-1645 da de under Wrangels anførsel beskød og plyndrede den. Da den anden >> mandedød << eller byldepest brød ind over Nexø 1653 og i halvandet år rasede over Bornholm, lagde den alene i Nexø 413 mennesker i graven, vel næsten den hele by, og i 1658 angaves den at have 100 borgere, i 1769 var indbyggerantallet 1172. 28/10-1756 hærgedes byen af en voldsom ildebrand. Og maj 1945 blev den atter stærkt medtaget ved de russiske luftbombardementer, der ramt 856 af byens ca. 900 ejendomme og totalt udslettede 175 huse. Neksø købstad er Bornholms næststørste købstad.
Årstal - Folketal : 1787 - 1175, 1845 - 1406, 1893 - 2327, 1940 - 2932, 1955 - 3276, 1965 - 3418, 2019 - 3638,

 

 


 


 

Øster herred

 østerherred

Købsteder: Svaneke.

Sogne: Østerlarsker, Gudhjem, Østermarie, Ibsker.

Bornholms øster herred omfatter kyststrækningen fra Salene bugt i nord forbi Svaneke til Frederiks stenbrud nord for Neksø. I det indre af øen hører Paradisbakkerne og Ølene hertil.

Herredets areal udgør 12809 ha.

Øster Herred udgør sammen med søndre herred, samt Christiansø, Bornholms Østre provsti med ialt 9 pastorater.

Gudhjem: Øens mindste sogn, omgives mod syd og vest af Østerlarsker sogn mod nord og øst af Østersøen. I sognet findes fisker: og havnebyen Gudhjem, byen ligger dels på en klippeflade ved foden af Bokuld, dels op ad de stejle skråninger mod vest og syd. Ved pesten 1653 -54 blev den næsten affolket, idet der i Gudhjem og Melsted døde 105 mennesker, men efter den skånske krig 1675 -79 befolkes den atter af flygtninge fra Skåne og Blekinge, en indvandring, der endnu skal give sig kende i særegne sprogdannelser.  Gudhjem var i 1737, med sine 52 husfædre, dobbelt så stor som noget andet fiskerleje på øen, Melsted havde da 10 husfædre. Bornholms ældste handelsby, har købstadpræg og de fleste af en købstads offentlige bygninger og institutioner, selv om den ikke længere har købstadsrettigheder. Endnu i 1664 talte kongen Gudhjem blandt sine Købstæder. I sognet i 1893 fandtes der 6 gårde 137 huse på 227 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 299, 1845 - 393, 1893 - 653, 1940 - 936, 1955 - 811, 1965 - 907, 2019 - 678,

Østerlars: Omgives af Østermarie sogn, Vester herred ( Vestermarie sogn og Nyker plantage) og Nørre herred ( Klemensker og Rø sogn ). Mod nordøst begrænses det af Østersøen og af annekset Gudhjem. Kysten afviger ikke væsentlig fra den øvrige del af øens Nordøst kyst ved Salene vest for Gudhjem og ved Melsted øst for Gudhjem findes mindre områder med sandstrande, men derudover er det en indskåret klippekyst med maleriske bevoksninger. Sognet ligger i et stærkt kuperet granit terræn i ca. 100 m. højde med ret brat fald mod kysten. I sognet fandtes i 1691 1 proprietærgård, 49 selvejergårde, 22 vornedegårde, samt nogle udbyggeruse og i 1893 fandtes der 67 gårde, 211 huse på 6904 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 900, 1845 - 1223, 1893 - 1469, 1940 - 1749, 1955 - 1703, 1965 - 1446, 2019 - 832,

Østermarie: Omgives af Ibsker sogn, sønder herred ( Povlsker Højlyng og Aaker sogn ), Vester herred ( Vestermarie sogn ), Øster Larsker sogn og Østersøen. Sognet har en kyststrækning på ca. 6 km. med en ret indskåret klippekyst af vekslende højde, mest kendt er klipperne ved Randkløveskåret, men hele kysten er meget smuk og stærkt besøgt af turister. I sognet fandtes i 1691 2 proprietærgårde, 80 selvejergårde, 17 vornedegårde og 6 vornedehuse og i 1891 fandtes der 147 gårde, 298 huse på 11231 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 1369, 1845 - 1903, 1893 - 2296, 1940 - 2727, 1955 - 2493, 1965 - 2322, 2019 - 1434,

Ibsker: Begrænses af Sønder herred ( Neksø Købstad, Bodilsker sogn og Povlsker plantage), Østermarie sogn og mod nord og øst af Østersøen og Svaneke Købstad. Sognet har mod nord en indskåren klippekyst på 1,7 km med Listed fiskerleje og bådehavn. På Østkysten 7 km. med Årsdale fiskerleje og bådehavn, som ligger 2½ km syd for Svaneke. Det højeste og mest kuperede område ligger mod sydvest i Ibsker højlyng, der dannes af Helvedsbakkerne mod øst og Paradisbakkerne mod vest. I sognet fandtes der i 1691 3 Proprietærgårde, 36 selvejergård, 20 vornedegårde og 3 vornedehuse og i 1893 fandtes der 60 gårde, 185 huse på 5732 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 841, 1845 - 1336, 1893 - 1622, 1940 - 1719, 1955 - 1624, 1965 - 1574, 2019 - 1123,

Svaneke: Ligger på øens østligste punkt i Øster herred under 55º 8' 3" n. br. og 15º 8' 40" ø. l. for Grw. beregnet for kirkens vestre ende. Historie: Svaneke ( udtales Svanika ; 1491 Swanicke; navnet er antagelig Swanika afledt af et gl. da. Swanwik, >> Svanevig << ) Nævnes ligesom Rønne som Købstad i slutningen af 1400 tallet og fik ligesom den sine privilegier fornyet i 1555. I 1660 tallet og 1700 tallet har den sikkert været en ret livlig handelsby. I 1610 brændte den halve by, men helt op i 1700 tallet har den kunnet stå sig i kampen med Neksø som Østbornholms vigtigste handelsplads. I 1658 havde byen 70 borgere og i 1769 var indbyggertallet 669. Svanekes >> Hospital << har vel egentlig kun været et fattighus der gav 3-4 fattige husly og varme, der er vist ikke ældre end fra 1700 tallet. Havnens ødelæggelser under stormfloden 1872 var en katastrofe for byen, først 1897 kunne den genåbnes, men da byen ingen jernbane fik, erobrede Østermarie stationsby store dele af Svanekes naturlige opland.
Årstal - Folketal : 1787 - 603, 1845 - 524, 1893 - 1351, 1940 - 1157, 1955 - 1187, 1965 - 1174, 2019 - 988,

 


 Ertholmene

 

Christiansø sogn hører under Forsvarsministeriet. Det er Danmarks østligste område. Christiansø er en lille øgruppe der ligger ca. 20 km. nord for Svaneke på 15° 11' ø.l. 55° 19' n.br. Den består af 3 øer, Christiansø 710 m lang, 430 m bred på 22,3 ha. Frederiksø 440 m lang, 160 m bred, på 4 ha. og Græholmen på 11 ha. samt en del mindre, ubevoksede klippeskær: Tat, Lilleø, Vesterskær, Østerskær, Tyveskær, Præsteskær. Øerne består af stribet granit med et tyndt dække af jord, af den ret yppige bevoksning på Christiansø skyldes for en stor del jord, der er bragt over fra Bornholm. Den ubeboede Græsholmen er utilgængelig for offentligheden, idet den er fuglereservat (siden 1926) og ynglested for fugle som alk, lomvi, store mængder edderfugle, og flere mågearter.Kirkegården blev indviet d. 25/10-1684, også på Frederiksø har der været en kirkegård, hvor kolera ligene fra 1853 jordedes, ligesom på Græsholmen, indviet 02/12-1684 ( i 1685 skal her været jordet 38 pest lig i løbet af et par uger) Sidst nævnt sted indviedes 1811 en kirkegård, som dog snart blev opgivet. Før Christiansø i 1684 fik sin kirkegård, begravedes øboerne på Gudhjem kirkegård. I forhold til Bornholm er beliggenheden 20 km. nord for Svaneke, 18 km. nordøst for Gudhjem og ca. 26 km. øst for Hammeren. Den Svenske flådehavn Karlskrona befinder sig ca. 100 km. nord for Ertholmene.
På det smalleste sted fører en 30 m lang svingbro over vandet. den 220 m brede Tårnrenden skiller Frederiksø fra Græsholmen. Skæret Tat ligger 60 m nord for Græsholmen. Danmarks østligste punkt findes på Østerskær, 310 m lang øst for Christiansø. Navnet Ertholmene skal enten hentyde til stedets lidenhed eller til, at de to beboede øer med det mellemliggende sund ligner en åben ærtebælg.Fæstningen, som blev påbegyndt 1684, fik navnet Christiansø, mens ørene benævnes Christiansholm og Frederiksholm efter Christian V og Frederik IV. Før fæstningstiden ses navnet Kirekholmen og Bodholmen om de samme øer. Det første har nok noget med kirke at gøre, det sidste med de fiskeboder, som lå på Frederiksø. En fast bosiddende befolkning fandtes næppe før 1864, kun i sommertiden kom der fiskere fra Bornholm, Skåne, Blekinge og Nordtyskland. De medførte familie, kvæg og høns og opførte stenhytter (Boder), hvori de boede i fisketiden.Med Christian V fæstningsbygningen fra 1684 ophørte fiskernes sommerbesøg, og i stedet fik øerne en helårs befolkning, som, da byggeriet var færdigt, indskrænkedes til 114 mand omfattede officerer, embedsmænd, håndværkere og menige soldater. Antallet af kvinder og børn og tyende kendes ikke. Folketællingen i 1810 viser øernes højeste befolkningstal: 829. Ved fæstningens reduktion i 1855 var tallet nede på 319,og året efter ca. 100. Ved den fuldstendige nedlæggelse, 1863 forsvandt besætningen, men mange af de tidligere soldater fik lov at flytte tilbage som fiskere.
Årstal - Folketal : 1787 - ---, 1845 - 393, 1893 - ---, 1940 - 126, 1955 - 157, 1965 - 124, 2019 - 90,