Øerne består af stribet granit med et tyndt dække af jord, af den ret yppige bevoksning på Christiansø skyldes for en stor del jord, der er bragt fra Bornholm.
Den ubeboede Græsholmen er utilgængelig for offentligheden, idet den er fuglereservat (siden år 1926) og ynglested for fugle som alk, lomvie, store mængder edderfugle, og flere mågearter.
Kirkegården blev indviet 25. oktober 1684, også på Frederiksø har der været en kirkegård, hvor kolera ligene fra år 1853 jordedes, ligesom på Græsholmen, indviet 2. december 1684 (i år 1685 skal her været jordet 38 pestlig i løbet af et par uger). Sidst nævnt sted indviedes i år 1811 en kirkegård, som dog snart blev opgivet.
Før Christiansø i år 1684 fik sin kirkegård, begravedes øboerne på Gudhjem kirkegård. I forhold til Bornholm er beliggenheden 20 km nord for Svaneke, 18 km nordøst for Gudhjem og ca. 26 km øst for Hammeren. Den svenske flådehavn Karlskrona befinder sig ca. 100 km nord for Ertholmene.
På det smalleste sted fører en 30 m lang svingbro over vandet. Den 220 m brede Tårnrenden skiller Frederiksø fra Græsholmen. Skæret Tat ligger 60 m nord for Græsholmen. Danmarks østligste punkt findes på Østerskær, 310 m lang øst for Christiansø.
Navnet Ertholmene skal enten hentyde til stedets lidenhed eller til, at de to beboede øer med det mellemliggende sund ligner en åben ærtebælg.
Fæstningen, som blev påbegyndt i år 1684, fik navnet Christiansø, mens øerne benævnes Christiansholm og Frederiksholm efter Christian V og Frederik IV.
Før fæstningstiden ses navnet Kirkeholmen og Bodholmen om de samme øer. Det første har nok noget med kirke at gøre, det sidste med de fiskeboder, som lå på Frederiksø.
En fast bosiddende befolkning fandtes næppe før år 1864, kun i sommertiden kom der fiskere fra Bornholm, Skåne, Blekinge og Nordtyskland. De medførte familier, kvæg og høns og opførte stenhytter (boder), hvori de boede i fisketiden.
Med Christian V fæstningsbygningen fra år 1684 ophørte fiskernes sommerbesøg, og i stedet fik øerne en helårs befolkning, som, da byggeriet var færdigt, indskrænkedes til 114 mand omfattede officerer, embedsmænd, håndværkere og menige soldater. Antallet af kvinder, børn og tyende kendes ikke. Folketællingen i år 1810 viser øernes højeste befolkningstal på 829 indbyggere. Ved fæstningens reduktion i år 1855 var tallet nede på 319 indbyggere, og året efter var indbyggertallet på omkring 100 personer. Ved den fuldstændige nedlæggelse i år 1863 forsvandt besætningen, men mange af de tidligere soldater fik lov at flytte tilbage som fiskere.
Årstal - Folketal: 1787 - ---, 1845 - 393, 1893 - ---, 1940 - 126, 1955 - 157, 1965 - 124, 2019 - 90, 2023 - 93