Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening

Events Calendar

Bornholms historie og kulturhistorie. Bornholm og 3. verdenskrig – hvad nu hvis..
Tuesday, 22 February 2022,  7:00 -  9:00
Hits : 996
by This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Ved cand.mag. Niels Geckler


Polske marineinfanterister på Sydbornholms strande? Faldskærmssoldater, der daler ned midt på
øen og luftangreb mod radarstationen på Rytterknægten? Ikke utænkeligt, hvis den kolde krig havde
udviklet sig til en åben militær konfrontation mellem østblokken og NATO. Spørgsmålet om
hvilken rolle Bornholm egentlig ville få i tilfælde af en 3. verdenskrig og hvilken skæbne, der ville
overgå øen og dens befolkning kan naturligvis ikke besvares, men vi vil ikke desto mindre se på
nogle mulige forløb på baggrund af de scenarier, som ledende danske politikere og militærfolk
opererede med, og sammenholde scenarierne med den viden vi har fået efter Murens fald. Hvilke
planer var der lagt hos lokale og nationale myndigheder, civile såvel som militære, og hvilke
foranstaltninger var der taget, både i forhold til at forsvare øen og til at skærme civilbefolkningen
bedst muligt i en sådan situation? Hvordan så det ud i forhold til fjendens planer, i det omfang de
kendes i dag, og hvordan ser det alt sammen ud i bagklogskabens ubarmhjertige lys?
Også dette foredrag bygger på Niels Gecklers bog ”Bornholm i krig og fred. Verdenskrig, kold krig,
nye trusler”. Bogens analyser tilføjes nye vinkler og suppleres med nye oplysninger.

Location Rønne Bibliotek, Salen
BSLF medlemmer har gratis adgang til foredraget.