Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening

Events Calendar

Status på Phd. studie
Saturday, 22 February 2025,  2:00 -  5:00
Hits : 813
by This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Mag.arc. Anders Pihl fortæller om status på sit Phd. studie.

FORTIS-projektet har rundet det første år, og det er tid til at gøre status over arbejdet med Bornholms jernalderborge og -bebyggelse. Med hensyn til borgene er året gået med at besigtige borgene og planlægge de undersøgelser vi ønsker at foretage ude i terrænet; derudover er nationalmuseets arkiver og magasiner blevet endevendt i jagten på oplysninger og genstande fra borgene - med et par overraskelser til følge!

 Studierne af bebyggelsen har taget udgangspunkt i situationen på de ældste matrikelkort fra omkring år 1800 for at eftersøge rester af ældre (måske jernalder?) administrative enheder, der kunne have en relation til borgene og forsvaret af øen. Her kan "Gierderne" (gærderne), som i brudstykker beskrives i slutningen af middelalderen, have potentiale. En ting synes efterhånden sikkert: mange af øens -by-navne er middelalderlige og ikke vikingetidige, som ellers er den gængse tolkning. Men hvad var der så før?

Location Rønne Bibliotek, Salen