Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening

Events Calendar

De militære krigsartikler og militære disciplinærstraffe fra 1600 – ca. 1900 De militære krigsartikler og militære disciplinærstraffe fra 1600 – ca. 1900 
Saturday, 25 October 2025,  1:00 -  3:00
Hits : 8
by This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Foredragsholder Mette Gundel.

Da de hvervede soldater havde afløst midddelalderens folkevæbninger, blev hæren en selvstændig stand på linje med gejstligheden, adelen og borgerstanden, og krigsartikler og artikelbreve for det militære personels privilegier blev nedfældet overalt i Europa fra begyndelsen af 1500-tallet. Krigsartiklerne regulerede soldaternes adfærd på mange forskellige områder som f.eks. religion, subordination, disciplin, felttog, lejr og indkvartering, druk og spil, dueller – samt forholdet til civile både i krigs- og fredstid, og officererne fik meget store beføjelser til at straffe soldaterne helt uden rettergang og domsafsigelse. Vi dykker ned i krigsartiklerne og ser på de mange straffe og straffemetoder, soldaterne blev mødt med i kongens klæder, og vi ser på udviklingen af denne brutale form for militær strafferet og retspleje, som varede indtil Straffelov for Krigsmagten kom i 1881 først for hæren og 28 år senere for søværnet.

Location Rønne Bibliotek, Salen